Træt af høje elregninger? 3 tips til at spare på strømmen

husbyggeriet.dk/træt-af-høje-elregninger

Vi nærmer os slutningen af året og 2022 bliver nok et af de år, der kan huskes for rigtig mange ting. Én af de ting, som nok vil stå klart for mange, er de stigende priser overalt i vores samfund.

De stigende priser og generelt høj inflation har kunnet mærkes på de generelle forbrugervarer, men i særdeleshed også når det gælder elprisen.

Tårnhøje elregninger

Elprisen har i 2022 været på et tårnhøjt niveau og flere gange er rekorder blevet slået. Vi har været helt deroppe, hvor prisen lød på mellem 4,5 og 5 kr. per kWh. Det har selvsagt givet udfordringer og gjort at mange har stået med enorme elregninger, sammenlignet hvad de “normalt” har betalt.

Der er heldigvis håb forude, fordi det ser ud til at elprisen er en smule på retur. Den er dog stadigvæk på et relativt højt niveau, sammenlignet med forrige år. Den høje elpris har fået mange til at tænke mere over deres elforbrug. Der er for alvor blevet tænkt kreativt i håbet om at kunne holde elregningen på en nogenlunde udholdeligt niveau.

Vi har samlet et par af vores bedste spareråd til dig. Så hvis du stadigvæk godt kunne tænke dig, at hugge lidt mere af den høje elregning, så skal du læse med her.

Tænk over hvornår du bruger mest strøm

Det er bestemt ikke ligegyldigt hvornår man bruger mest strøm. Elprisen er nemlig variabel, helt ned på timeniveau. Det vil sige at man vil se den stige og falde i løbet af dagen og natten. Det er generelt dyrest at bruge strøm om morgenen og først på aftenen – så omkring kl. 8 og kl. 18.

Hvis man skal vaske eller tørre tøj, hvilket er nogle af de store strømslugere, så kan man derfor med fordel gøre dette i de billigste tidsrum, f.eks. først på eftermiddagen eller om natten. Hvis man kan bruge timer på sine maskiner, så kan man sætte dem til at starte omkring kl. 03:00 og så vil man få vasket sit tøj markant billigere end hvis man gør det, når man kommer hjem fra arbejde.

Pas på standby funktionen – især på TV og computere

Et andet sted hvor du kan sætte ind og gøre en forskel uden den store indsats, er når det gælder ting, der kan stå i standby mode. Det gælder f.eks. TV, computere, spillekonsoler, lydanlæg og lignende. Hvis man bare slukker dem, så står de faktisk stadig og bruger lidt strøm – og det er i bund og grund spild af penge.

Vores generelle anbefaling er at hvis man kan slukke det på en kontakt, så bør man gøre det. En ovn står f.eks. også i standby mode, men den kan man ikke bare lige slukke på en kontakt, men det kan man på sit TV. En god idé er at koble flere ting til den samme elspareskinne, så man nemt kan slukke det hele (helt) på en enkelt kontakt.

Gode vaner i køkkenet kan spare meget strøm

I køkkenet har vi mange af de store strømslugere. Blandt disse tænker vi især på køleskab, fryser, ovn og opvasker. Fælles for disse er at de er svære at undvære og man kan derfor ikke bare skære forbruget til dem helt væk, men man kan alligevel godt optimere sit forbrug lidt.

For køleskabet gælder det om at have den rette temperatur, da dette vil optimere energiforbruget mest muligt. Dit køleskab bør stå på 4 grader. For fryseren gælder det samme, denne skal stå på -18/19 grader. Derudover så er det også vigtigt, at man sørger for at der ikke samler sig for meget rim i fryseren. Jo mere rim, jo mindre effektivt udnytter fryseren nemlig energien.

Når det kommer til opvaskeren, så er vores bedste tip at fylde den alt det man kan før man starter den. På den måde kan man spare på antallet af gange opvaskeren kører. Mange moderne opvaskere har desuden også mulighed for at køre på timer, så de selv starter på et foruddefineret tidspunkt, f.eks. om natten hvor elprisen er lav.

Til sidst har vi ovnen. Den er også svær at spare på, men én af de tips, der ofte nævnes, er at man bør udnytte eftervarmen, der er i ovnen. Faktisk kan en ovn holde en fornuftig temperatur i helt op til 10 minutter efter den slukkes. I mange tilfælde vil man derfor kunne slukke ovnen 10 minutter før man normalt ville og stadig få færdigtilberedt det man laver i den.

Det var vores bedste sparetips!

Vi håber at du kan bruge nogle af vores sparetips til at nedbringe både elforbrug og elregning bare en smule – i disse tider kan lidt gøre en stor forskel.

Læs også:Guide til gardiner

Flere artikler til dig